Da Marie Margrethe Dreyer købte Jensgaard i 1748, blev hun med et en af de helt store godsejere i Bjerre Herred.
Med sig havde hun Glud præstegård, Glud og Hjarnø kirker, hele Hjarnø, 14 bøndergårde og 14 huse.

Ved købet af Jensgaard fik hun, foruden hovedgården Jensgaard med mark og skov, også Rårup kirke, Skævlund Mølle, 35 gårde og en lang række huse.
Målt med datidens ejendomsvurdering – tønder hartkorn – var Marie Margrethe Dreyers besiddelser mere end tredoblet – fra 131 til 430 tønder hartkorn.

Præsteenken som bygherre
Marie Margrethe Dreyer (født 1690) kom fra en velhavende familie og giftede sig i 1714 med provst Poul Glud (født 20-6-1678), der foruden at være præst i Glud og på Hjarnø, også var kirke- og godsejer.

Poul Glud døde i 1739 og året efter nedbrændte Glud præstegård.
Marie Margrethe Dreyer, der nu var præsteenke, gik med det samme i gang med at bygge en ny, herskabelig præstegård – en af landets største.

Glud præstegård - tegnet af Søren Knudsen.
Glud præstegård – tegnet af Søren Knudsen.

Hun havde betinget sig, at sønnen Hans kunne efterfølge sin far, som præst i Glud og Hjarnø, og det fik hun bevilget. Vestfløjen fik hun indrettet til enkebolig, mens hovedhuset var bolig for præstefamilien og østfløjen køkken og bryggers.

Så manglede hun en passende bolig til sønnen Jacob og muligheden kommer, da Jensgaards daværende ejer, Thøger Hofman Fogh, døde i 1748. Samme år køber Marie Margrethe Dreyer gården med tilhørende gods på dødsboauktion for 17.800 rigsdaler.

Hun river den gamle gård ned og bygger en ny gård med Glud præstegård som forbillede – en trefløjet hovedbygning og tre lange avlsbygninger, der omkranser en mægtig, pikstensbelagt gårdsplads.

Nu har hun bygget både en fornem præstegård og en prægtig herregård og i 1754 overdrager hun ejendommene til sine to sønner, Hans og Jacob Glud.