Jensgaard’s arkiv består af nogle kasser fyldt med gamle dokumenter og billeder.
De fleste dokumenter – nogle af dem over 300 år gamle – er bevaret i god stand, men der er også enkelte, der er gnavet i eller som er delvist ødelagt af fugt.

Arkivets indhold er nu affotograferet eller scannet, der er lavet beskrivelser af noget, andet er renskrevet og dette digitale materiale er ved at blive lagt ud på denne hjemmeside. Hvert dokument har sin side med introduktion til materialet og evt. en PDF-fil af det scannede materiale.

Ved hjælp af Menuerne foroven, eller Navne, Kategorier og Steder nederst på siden, kan man lede efter materiale. Klikker man fx på Navnet Niels Glud, så kommer alle indlæg, der er tagget med Niels Glud frem.

På tilsvarende vis kan der søges efter ord, fx Hjarnø, i søgefeltet.

Ingeborg Konradsen, gift med Sognepræst Kristian Glud Konradsen, “præstekone i Gjesten, Tørslef, Vejle og Ebeltoft”, lavede i 1949 en fortegnelse over de ældste arkivalier og et kort, maskinskrevet referat, der er hæftet på forsiden af hvert dokument.

Nogle dokumenter er renskrevet af Finn Østergaard, der var leder af Glud Lokalarkiv – andre af Jens Kjær.