Mikkel Røgter var paa Jensgaard i mange Aar. Han var meget interesseret i hvordan det gik Kammerraadens Børn. Da Frederik Glud var bleven Forpagter paa Boller, tog Mikkel en Dag fri for at gaa hen og se hvordan han klarede sine Sager.

Han var først en Tur i Marken og se paa Køerne, dem var han ikke tilfreds med, det første han sagde da han  kom ind til Forpagteren var ”Du skal sørge for at faa en bedre Tyr den du har er en Skiderik”.

Mikkel havde Træsko paa og Pigen der lukkede ham ind sagde til ham at han skulle tage sine Træsko af. ”Det  er Pinedød ikke værd lille Pig for mi Hvoser er mere beskidt end mi Træsko”.

Da en af Døtrene var bleven Forlovet og fortalte Mikkel det, gav han hende følgende gode Raad.
”Nu skal du passe paa at han ikke kommer til din ”Fandenamme” inden i bliver gift for en Malkekomtesse eller Bondetøs kan tillade sig at faa et Barn lige efter de er bleven gift men det maa ikke ske for en Herregaardsjomfru”.

Mikkel havde selv erfaring i den Retning, han var engang lige ved at blive gift med Lene Hadsherred. Hun havde efterhaande faaet 7 Børn ved forskellige Mandfolk uden at blive gift og nu havde hun faaet fat i Mikkel  og vilde giftes med ham. Han var ikke rigtig glad ved dette og klagede sin nød til Kammerraaden.  ”Det er Pinedød hende der har lokket mig, det Pismær” græd Mikkel. Det blev saa ordnet saadan at Mikkel gav hende en god Slump af sine sammensparede Penge og Lene opgav saa en anden af sine mange Kunder som Fader til Barnet.

Naar Herskabet var kørende i By blev Mikkel oppe til de kom hjem selv om det ogsaa blev meget sent. Han kunde da godt være gnaven og komme med en Bemærkning om at de gerne kunde komme lidt før hjem saa han kunde komme i Seng. Der var ingen der havde bedt ham om at blive oppe, men Mikkel syntes at der skulde være en der vaagede over Gaarden indtil Manden kom hjem.

Da han var bleven 70 Aar syntes Justitsraaden at han skulde være fri for at være Røgter. Der blev indrettet et Værelse til ham i den østre Fløj og han skulde  saa ikke lave andet end lidt smaapilleri som han selv vilde.  Det blev Mikkel fornærmet over han vilde ikke saadan kasseres, han gik op til Justitsraaden og forlangte at blive indlagt paa Fattiggaarden.

Men det fik han ikke noget ud af. Justitsraaden svarede ham ”Fattiggaarden er ikke bygget til at huse gamle og tro Tjenere som dig Mikkel, du hører til her paa Gaarden og den kan nok føde dig de Aar du har tilbage”.

Men bo i det pæne Værelse vaar han ked af og han fik saa Lov til at bo i Røgterkammeret ved Siden af Kostalden, der følte han sig bedst hjemme.