Hans Chr. Søltoft var Svoger til Kammerraaden og opholdt sig paa Jensgaard i mange Aar. Han var noget aparte i sin Optræden og Klædedragt.

En gang var han i Snaptun da en Fisker kom ind med sin Fangst. Søltoft købte da en større Portion Fisk, der skulde være nok til alle paa Jensgaard.
Fiskeren der ikke kendte ham troede at han vilde have Fisken at handle med og forlangte derfor en mindre Pris, saa kan du da tjene lidt paa Handelen, sagde han til Søltoft.
”Jeg æder Fanden banke mig selv mine Fisk”, sagde Søltoft og gav Fiskeren 1 Daler ekstra for Fiskene.

Søltoft gav Karlene og Daglejerne 3 Mark naar de kunde finde paa en ny Bande. Hans Pejsen i Pøt var særlig Opfindsom i den Retning og tjente tit 3 Mark. Men en Gang havde de faaet en svensk Karl han var endnu bedre, han kom en Dag med en saa lang og saftig Ed at Søltoft sagde ”Den er Fanden banke mig 1 Daler værd”, og den fik Karlen.

Søltoft var en rig Mand han havde 1 Td. Guld (100,000 Rgdl) sagde Folk. Han havde selv Køreheste og Kusk. Den senere Skovfoged i Sønderby, Jens Hansen, var Kusk for ham i mange Aar.

En Gang var Kammerraaden og Søltoft kørende i Kane til Horsens, i Søltofts Køretøj. Da de skulde hjem var der kommen mere Sne, de væltede først i Klokkedal, og igen i Brund. Søltoft tog det med godt Humør men Kammerraaden var gnaven over disse Uheld.

Da de var kommen hen til Bisholt Mølle raabte Søltoft ”Pru, aa Jens løb lige tilbage, til der hvor vi væltede sidst og se om du kand finde min Pibe jeg har lige købt den og givet 1 Daler for den jeg vil ikke miste den for aldrig det”. Jens fandt selvfølgelig ingen Pibe, han mente for øvrigt at det bare var noget Søltoft fandt paa for at drille Kammerraaden.

Da de kom hjem sagde Søltoft til Fruen da hun tog imod dem. ”Godaften Søster her har du din Kammerraad han er godt gal vi er endda kuns væltet 2 Gange. Jens kunde vist ellers godt have væltet en Gang mere men han turde ikke for Kammerraaden”