Hun var meget lunefuld, hun kunde til Tider være meget livlig og overgiven og saa gik alt paa Gaarden med Liv og Lyst. Til andre Tider var hun meget nedtrykt og i trist Humør og da var der ingen der kunde gøre hende tilpas.

Naar hun havde en af sine daarlige Ture i længere Tid, lod Godsejeren Mogens Kusk spænde for og kørte paa Gæsteri hos Præster og Herremænd. En saadan Tur kunde godt vare 14 Dage eller længere og naar de kom hjem var baade Godsejeren og Kusken meget medtaget. Der var blevet spillet og sviret. Og havde Godsejeren været uheldig og tabt meget, der kunde godt være gaaet en Bondegaard med foruden de kontante Penge, saa var han meget gnaven og holdt et farlig Hus indtil Tjeneren havde faaet ham puttet i Seng.

Naar saa Rusen og Tømmermændene var dunstet bort gik han ind i sit Værksted og gav sig til at dreje, det var han meget dygtig til. Godset synes han ikke at have taget sig ret meget af, men det behøvedes heller ikke, han havde en meget dygtig Godsforvalter i Stjernholm han skulle nok passe Sagerne.

Naar Godsejeren var borte og Fruen var bleven i bedre Lune, kunde hun finde paa at holde sjov og var nær ved at sætte huset paa den anden Ende. Selv meget grovkornede Løjer gik hun med til, jo være jo bedre. Stjernholm holdt ikke af dette Halløj og søgte at holde igen paa Galskaben, men dette tog Fruen unaadigt op og drillede Stjernholm paa mange Maader.

En gang laasede hun ham inde paa hans Kontor i 2 Dage. Og da Godsejeren kom hjem og vilde have Døren aabnet, havde hun smidt Nøglen i Brønden og de maatte have Smeden til at aabne Døren.

Engang havde Godsejeren og Skytten været paa Jagt, de havde kuns faaet en Ræv. Da de kom hjem i Gaarden kom Fruen ud paa Trappen og skældte Dem Huden fuld, hun havde ventet at de i det mindste havde skudt et Dyr. ”Nu kunde de faa Rævesteg et par Dage saa kunde de nok finde andet Vildt naar de gik paa Jagt igen”.

Godsejeren gik sin Vej; han vidste at naar hun tog saadan paa Vej, var der ingen der bedre kunde faa hende i godt Humør end Skytten. Denne stod med Ræven paa Nakken, han trak nu Rævehalen ud imellem sine Ben og gik hen imod Fruen og lavede nogle meget uhøviske Fagter med Halen foran hendes Mave, dette syntes hun var en god Spøg, hvorover hun morede sig meget og saa var hun i godt Humør igen.

En Gang var Herskabet paa Hjarnø og havde Skytten med. De var inde i Østergaard for at faa noget at spise. Konen dækkede op med stegte Fisk disse smagte ikke rigtig Herskabet men de vilde jo nødig gøre Konen ked af det ved ikke at spise noget.
Men Skytten hjalp dem over denne Knibe, ved naar Konen vendte Ryggen til at snappe et par stykker af Fisken og smide det ud til Hundene, der stod uden for Døren. Da Maaltidet var forbi, var Konen meget glad for at Herskabet havde spist saa meget af Fisken,